Pluridisciplinære teknologiforståelser er nødvendige for skolen
For tiden er der godt gang i debatten om ”skærme” i skolen. Imran Rashid, Jesper Tække og Ole Sejer Iversen er nogle af stemmerne i debatten.
I det følgende vil jeg vise, hvordan Imran Rashid, Jesper Tække og Ole Sejer Iversen, med hver deres stemme forsøger at sætte dagsordenen for skolens arbejde med digitalisering og digitale teknologier, herunder elevernes teknologiforståelser. Til sidst vil jeg supplere med nogle af mine egne supplerende perspektiver.
Men først lige et par (naturligvis ikke dækkende) ord om de tre:
· Ole Sejer Iversen (AU), der også var en af formændene for ekspertskrivegruppen for teknologiforståelse (som jeg selv deltog i) er fortaler for, at vi ikke skærmer børnene mod digital dannelse og teknologiforståelse. Ole Sejer Iversen er også leder af Center for Computational Thinking og Design. Han er professor, og hans egen faglighed er digital design. Ole har blandt andet bidraget til, at der er kommet fokus på digital fabrikation, makerkultur og makerspaces på nationalt niveau i den danske folkeskole gennem hans fokus på en designtilgang til teknologiforståelse.
· Imran Rashid er læge, forfatter og foredragsholder. Han er medlem af netværket Tech & Trivsel, og han har blandt andet skrevet bogen ”Sluk – Kunsten at overleve i en digital verden”, der er den første bog i Danmark, der for alvor satte gang i diskussionerne af konsekvenserne af digitalisering for det enkelte menneskes kognitive belastning og emotionelle påvirkning. Bogen har dannet afsæt for megen debat om, hvordan digitale teknologier kan bidrage til mistrivsel.
· Jesper Tække er lektor i medievidenskab (AU), og har blandt andet sammen med Michael Paulsen, skrevet bogen ”A new perspective on education in the digital age – Teaching, media and bildung”, som er baseret på mange års kritisk forsknings- og udviklingsarbejde i samarbejde med ungdomsuddannelserne. Bogen kan frit downloades her: https://www.bloomsburycollections.com/book/a-new-perspective-on-education-in-the-digital-age-teaching-media-and-bildung/. Denne bog er et vigtigt bidrag, set fra mit perspektiv, fordi den både kobler arbejdet med digitale medier i skolen med arbejdet med undervisning og elevernes dannelse, herunder med skolernes reaktioner på diverse teknologi-hype-modes som skoler on/off bliver grebet af. Og de forbinder skolernes reaktioner med deres tilgang til at arbejde med dannelse.
Både Ole Sejer Iversen, Jesper Tække og Imran Rashid repræsenterer vigtige kritiske stemmer i debatten. Det er dog ikke altid til at gennemskue, idet de ikke nødvendigvis er enige, eller betragter sig selv som del af den samme dagsorden, og ofte – som vi ser det for øjeblikket – bliver diskussionerne om digitale teknologier i skolen polariserende (fx skærm / ikke-skærm), idet de forskellige stemmer bekriger hinanden, snarere end, at de forskellige perspektiver hjælper os til at blive grundlæggende klogere.
Dette er vældigt træls! Det er faktisk grundlæggende - som jeg ser det - kritisk, at vi får samlet de mange forskellige perspektiver og discipliner om at skabe en god bæredygtig verden for os mennesker 🌱🌍❤️.
Det handler både om, at vi finder balancerede tilgange til digitalisering i verden og skolen; og at vi bliver bedre til at skabe en skole for alle vores børns og unge menneskers trivsel.
Jeg er enig med både Ole, Jesper og Imran i, at vi er nødt til at tale om de tilgange, der er til digitalisering i skolen – i Danmark og Internationalt - i det hele taget. Det gælder livslangt og livsbredt, at vi har brug for kritiske tilgange. Vi har brug for både at tale om, hvordan vi modererer mængden, og sikrer meningsfuld, faglig relevant og sund tid foran skærmene; og hvordan det digitale i undervisningen hænger sammen med elevernes dannelse; og hvordan vi kan arbejde med teknologiforståelser i læreruddannelserne og i skolen, således at det der foregår i skolen bliver befordrende for gode menneskeliv i en bæredygtig verden for vores børn og kommende generationer.
Jeg har meget svært ved at se, at det er meningsfuldt, at vi lægger os ud med hinanden, når vi skal have denne dialog konstruktivt i gang. Og jeg vil foreslå, at vi dropper vores fokus på enkeltpersoner og enkelte disciplinære ståsteder og perspektiver, og i stedet samler os om, at få de mange væsentlige perspektiver konstruktivt og meningsfuldt og kakofonisk til at bidrage til udviklingen af skolen – set som en kompleks sammenhængende virkelighed med resten af verden.
Imran har da fuldstændig ret i, at vi ikke ønsker dehumaniserende menneskesyn i skolen (og verden som helhed), herunder at vi skal arbejde bevidst med det han kalder for de narcissistiske kaninhuller, som sociale medier rummer farer for at børn som voksne ryger i.
Ole har haft ret i, at arbejdet med digitale medier i skolen og elevernes dannelse for år tilbage manglede et fokus på, at eleverne også selv begyndte grundlæggende at forstå og blive myndiggjorte i forhold til at kunne bidrage kritisk og konstruktivt til den digitalt designede verden.
Jesper Tække og Michael Paulsen har centrale pointer om, at de måder skolerne helt grundlæggende forstår dannelse på, også får betydninger for, hvordan de organiserer hverdagen og undervisningen i hverdagen med digitale medier.
Oles, Imrans og Jespers perspektiver er for mig at se dog nogle få blandt mange væsentlige; og de repræsenterer også forskellige faglige og disciplinære ståsteder, som får betydning for hvilke spørgsmål de stiller, og hvordan de betragter digitalisering og digitale teknologier i skolen.
Teknologiforståelser er, som jeg ser det, vigtige at arbejde med fra mange forskellige perspektiver; og her må jeg gentage (som jeg gør i andre sammenhænge), at jeg forstår ikke det nye fokus på “digital teknologiforståelse”. Jeg ved simpelthen ikke hvad det er, men forstår at forsøgsfagligheden bliver identificeret af fx Michael E. Caspersen som Danmarks informatikfaglighed, så det er måske det det refererer til?
Det har hele tiden været et benspænd fra daværende undervisningsminister, Merete Riisagers side, at forsøgsfagligheden teknologiforståelse formuleret til folkeskolen skulle fokusere på digitale teknologier. Men det er, som jeg ser det, ikke det samme som at de skal forstås med afsæt i primært én (fx informatiks) disciplins teknologiforståelser.
Desværre er den forsøgsfaglighed, der er udviklet, hvis den oversættes til Danmarks informatikcurriculum, jo så heller ikke et godt afsæt for sikre, at de mange forskellige discipliners teknologiforståelser kommer i spil.
I forvejen er forsøgsfagligheden på forskellig vis blevet kritiseret for ikke at være god til at favne de kritiske, sociokulturelle / sociomaterielle tilgange til teknologiforståelser (se fx Learning Tech 10 temanummer om fagdidaktiske teknologiforståelse og teknologiforståelsens fagdidaktik). Hverken Imran Rashids eller Jesper Tækkes forståelser er godt dækket af den nuværende forsøgfaglighed. Blandt andet fordi forsøgsfagligheden adskiller sig fra arbejdet med elevernes digitale dannelse og it-understøttet undervisning. Og det er, som jeg ser det, grundproblematisk, hvis ikke arbejdet med elevernes teknologiforståelser i skolen (og de professionelles) foregår med blik for, at det er skolens (og læreruddannelsernes) samlede virke i verden, der bidrager til elevernes teknologiforståelser.
ChatGPT, der er lanceret globalt (nu med 100 millioner brugere!), er et godt eksempel. ChatGPT er et produkt, der blandt andet fordi det er generativ AI og er baseret på store sprogmodeller, påvirker vores verden, skoler, uddannelsessystemer og samfund infrastrukturelt. Det perspektiv bliver meget svært at arbejde med, hvis det er forsøgsfagligheden teknologiforståelse, der danner afsættet. Jeg mener det er meget væsentligt, ud fra et menneskesyn der også rækker ud over teknologien og individet, at inkludere fx teknologihistoriske perspektiver, samfunds- og kulturperspektiver, sprogvidenskabelige, socialpsykologiske, pædagogiske, økosofiske, etiske og sundhedsvidenskabelige perspektiver på ChatGPTs indflydelser i verden. ChatGPT påvirker både vores handlemuligheder og vores erkendelsesmuligheder.
Det er afgørende, at vi har blik for både hvordan ChatGPT3 er konstrueret, hvad den er del af fx AI hype, kommercielle virksomheders produkter, og en stærkere og stærkere fortælling om digitaliseringen som ét tog vi skal hoppe på - hovedløst uden at tænke på, hvilket tog der er tale om, hvad der er destinationen, og om vi mennesker er interesseret i den destination.
Væsentlige spørgsmål er hvordan ChatGPT håndterer dine data og hvad bidrager den til i verden (fx overvågningskapitalisme, unfair trade, overbevisninger om at hele uddannelsessystemet skal omdannes, underminering af demokrati, og underminering af en verden med diversitet som en af grundelementerne, underminering af vores fokus på det særligt menneskelige fx når det gælder det af beskrive noget).
Det er grundlæggende, at vi forstår, at felter som datalogi som disciplin og fx digital humanisme er kritiseret for at være dårlige til at rumme diversitet. Endvidere så har de fokus på teknologiudvikling (omend en mere human en af slagsen).
Jeg mener ikke vi skal uddanne fremtidens teknologiudviklere i skolen. Men snarere børn og unge, der kan forholde sig eksistensielt til verden.
Shoshana Zuboff advarer os i sin seneste artikel om at vi kan have overvågningskapitalisme og demokrati. Men IKKE begge dele på samme tid! ChatGPT og generative AI sætter speed på overvågningskapitalismen, og tilføjer at vores relationer til arbejdsopgaver langsomt forandres, hvis vi delegerer disse til AI.
Jeg forestiller mig, at vi er mange, der kan være enige om at vi skal blive bedre til at passe på os mennesker og vores verden.
Og en væsentlig del af det er, mener jeg, at vi får samlet mange forskellige discipliner om elevernes og de professionelles teknologiforståelser.
Det er jo heller ikke smart med en faglighed, der vægter digital design og informatik, understreger teknologisk handleevne og at eleverne skal arbejde konstruktivt skabende med digital teknologi i hænderne, og samtidig er udfordret når det gælder de kritiske vinkler.
Jeg er alvorligt bekymret for om den første meget eksperimentelle forsøgsfaglighed, der på ret kort tid blev formuleret, nu er afprøvet og velkritiseret, bliver den der kommer ud at gå i vores uddannelsessystemer. Jeg håber meget, at den kritik der er givet fra forskellige dygtige forskere i Danmark, bliver hørt og addresseret. Og så håber jeg, at vi fremover i arbejdet med teknologiforståelser i skolen vil anlægge et mere sammenhængende perspektiv på disse i skolen som helhed.
Jeg iagttager et tog, der kører videre med den samme buldrende retorik. Et tog, hvor fortalerne desværre ikke inviterer de mange forskningsfelter, der igennem mange år har arbejdet med it-understøttede uddannelsesformater og undervisningstilgange, digital dannelse, it-didaktik og de børne- og mediekulturelle perspektiver, samt de professionsteknologiske tilgange, med ind i maskinrummet, som værende relevante for arbejdet med og udviklingen af fagligheden.
Det er grundproblematisk og bunder i et instrumentelt videns- og teknologiforståelsessyn. Og det kan jeg ikke støtte op om.
Blandt andet fordi vi pt. ikke får en grundig samtale om arbejdet med teknologiforståelser i skolen, ud fra et mere sammenhængende perspektiv på det der foregår i (og udenfor) skolen, samt i og på tværs af fag. Og her er fx både børne- og mediekulturelle forskerstemmer, kendskab til dataetik, GDPR, og perspektiver såsom at TikTok også bliver brugt til propagande med vores børn som målgruppe, og at der er en cyberwar i gang, også centrale. De pædagogiske og didaktiske forskningsmiljøer er centrale. Men også de forskningsmiljøer der fx ved noget om kritisk medie literacy, og noget grundlæggende om samspil mellem viden, teknologi (bred forståelse - ikke bare digital teknologi), samfund, mennesker og vores verden…. Bæredygtighed…. Osv…
Ole Sejer Iversen har her i februar postet forslag til syv fokuspunkter i skolen, når det gælder at klæde børnene i skolen på til at forstå digital teknologi og deltage kritisk og konstruktivt i udviklingen af vores samfund (alle punkterne er indsat nedenfor).
Det er fint at forsøge med forsimplinger, navnlig i en debat der er blevet polariserende. Jeg har med ovenstående in mente nogle forslag til justeringer.
“1) Hvis børnenes læring og trivsel i skolen understøttes af en mobil, en saks, en blyant, en sang, computermodeller, chatgpt eller andre teknologier, så brug det med omtanke. Hvis det ikke skønnes nødvendigt, så lad være.”
Kommentar: Grunden til, at vi må have fokus på teknologiforståelser som faglighed er naturligvis, at vi ikke bare kan ”skønne” os til nødvendighed.
“3) Husk altid at skelne mellem it understøttet undervisning (#EdTech) og undervisning i digital teknologi (#teknologiforståelse) (#TechEd). Det sidste hjælper børnene med at være kritiske og nysgerrige på it og dets konsekvenser for individ, fællesskab og samfund.”
Min kommentar: ChatGPT er et fremragende eksempel på, at EdTech og TechEd er forbundet, og fx i en situeret vidensforståelse giver det ikke mening at skille dem ad. Endvidere er der forskel på elevernes teknologiforståelser og lærernes. Og fagligheden teknologiforståelse handler vel ikke om at undervise i digital teknologi? Men om at eleverne skal klædes på med teknologiforståelser for bedre at kunne deltage i en demokratisk verden. Herunder også forstå, hvordan sociale, kulturelle, psykologiske, sundhedsfaglige, samfundsfaglige, historiske mm. perspektiver på samspil mellem mennesker, viden, samfund og (digitale) teknologier bidrager med noget forskelligt? Lærerfaglige teknologiforståelser skal rumme både EdTech og TechEd og deres samspil (samt en del mere end det der her er listet).
“5) Søg viden og perspektivér debatten for dig selv og andre. Digital teknologi er ikke ond eller god. Den er, hvad vi accepterer, og gør den til. Den kan sagtens være et materiale for kreativitet, samvær, fejlmodighed, innovation, fantasi, kritik, selvværdsfølelse, mv.”
Min kommentar: Digital teknologi er ikke bare ”hvad vi accepterer, og gør den til”. Teknologi tilføjer og fratrækker altid noget. Det er netop væsentligt at kunne have blik for denne komplesitet. Fx kan ChatGPT kan godt på kort sigt optræde overbevisende som en fantastisk kreativ sekretær, der kan skrive for dig, og samtidig på lang sigt bidrage til at underminere lige adgang til uddannelsesmuligheder og demokratiske dannelsesperspektiver, herunder vores muligheder for at skabe en bæredygtig verden.
“7) Undersøg, hvordan nye digitale teknologier kan udvide børnenes (og jeres) erkendelse af de eksisterende fagligheder. Det er berigende for alle!”
Kommentar: Grunden til, at det er væsentligt at få fokus på teknologiforståelser i skolen og i læreruddannelserne er netop, at vi er nødt til at udvikle andre tilgange til digitalisering end jubeloptimistiske, totalpessimistiske/teknofobiske og instrumentelle, hvis vi skal forstå nuancerne og kompleksiteterne i, hvordan digitalisering og forskellige teknologiforståelser både føjer til og trækker fra de eksisterende fagligheder.
MED DETTE INDLÆG vil jeg gerne ønske for os alle, at vi kan vælge en vej SAMMEN, hvor vi ALLE er enige om, at det handler om bæredygtige liv og en bæredygtig verden.
Skolen er for livet, for børnenes og de unges trivsel i en bæredygtig verden. Vi skal styrke vores demokrati og åndsfrihed. Og det er vel det vi sammen skal bidrage til at udvikle. Altså, alle os der bidrager med forskning- og udvikling relateret til skolen og læreruddannelserne.
Skrevet med kærlighed til os mennesker og vores verden.
#ForDemocracy&HumanLiving og #Menneskeforståelser
Jeg håber det er i orden med Ole Sejer Iversen, at jeg nedenfor har gengivet hans punkter samlet. Det er postet februar 2023 på hans LinkedIn:
”Skærm eller ikke-skærm debatten i #folkeskolen raser.
Men skærm-debatten i Danmark burde i virkeligheden handle om dette centrale spørgsmål:
Hvordan undgår vi at #skærme børnene fra at forstå digital teknologi og deltager kritisk og konstruktivt i udviklingen af vores samfund?
Det er ubetinget en skoleopgave.
Et decideret #forbud mod digital teknologi i folkeskolen vil skærme børnene mod vigtig viden om teknologiens materialitet og konsekvenser. Det vil have en stor og sikkert utilsigtet social slagside.
Jeg anbefaler i stedet følgende få simple råd for børn og (digital) teknologi i skolen:
1) Hvis børnenes læring og trivsel i skolen understøttes af en mobil, en saks, en blyant, en sang, computermodeller, chatgpt eller andre teknologier, så brug det med omtanke. Hvis det ikke skønnes nødvendigt, så lad være.
2) Undgå #skærmskam og anderkend, at digital teknologi ikke er et anneks på virkeligheden for vores børn. Det er for mange børn rammer for det levede liv og dermed lige så virkelig som at kravle i træer, gå til håndbold eller spille brætspil.
3) Husk altid at skelne mellem it understøttet undervisning (#EdTech) og undervisning i digital teknologi (#teknologiforståelse) (#TechEd). Det sidste hjælper børnene med at være kritiske og nysgerrige på it og dets konsekvenser for individ, fællesskab og samfund.
4) Vær selv et forbillede bag skærmen såvel som foran skærmen. Du er dine egne handlinger.
5) Søg viden og perspektivér debatten for dig selv og andre. Digital teknologi er ikke ond eller god. Den er, hvad vi accepterer, og gør den til. Den kan sagtens være et materiale for kreativitet, samvær, fejlmodighed, innovation, fantasi, kritik, selvværdsfølelse, mv.
6) Gør #teknologiforståelse til en #holdsport på skolen. Lav en fælles strategi, som sætter retning for skolens værdier i forhold til digital teknologi.
7) Undersøg, hvordan nye digitale teknologier kan udvide børnenes (og jeres) erkendelse af de eksisterende fagligheder. Det er berigende for alle!”