Her til morgen har Phillipa Hardman via Substack delt blogindlægget AI Tutors Double Rates of Learning in Less Learning Time om preprint artiklen ”AI Tutoring Outperforms Active Learning”. Hun skriver fx:
”New research from Harvard shows that AI tutors double the rate of student learning, reduce time to competency & increase student engagement & motivation compared with in-person classes.”
Hardman var hovedtaler på vores Make a Difference Konference på KU sidste år, og derfor ved jeg, at en del i mit faglige netværk følger hende. Hun er indflydelsesrig. Os der følger hende ved, at for et par uger siden, var hun inviteret til et møde med Open.AI for (ifølge hendes LinkedIn) at ”discuss some big AI-ed questions with a small group of inspiring thinkers from around the world, including Ethan Mollick & Lev Gonick”.
Nåmen tilbage til ”AI Tutoring Outperforms Active Learning”. Preprint artiklens forfattere er tilsyneladende fra Harvard University. Det kan jo godt få mange til umiddelbart at tænke, at det nok er imponerende og rigtigt, hvad titlen siger. Måske endda tage det for givet.
En nærlæsning viser, at forfatterne er fra henholdsvis School of Engineering and Applied Sciences og Department of Physics. Så min første tanke er, at her er nok ikke tale om uddannelsesforskere og -forskning. Og sådan er det desværre med meget af den litteratur, der med højhastighed produceres for tiden om generative AI og læringspotentialer, at den faktisk ikke beskæftiger sig med læreprocesser fra et uddannelsesforskningsperspektiv. Det mener jeg er grundproblematisk.
Dette bliver på ingen måde en udtømmende kritik af artiklen, men vi kan begynde med titlen: “AI Tutoring Outperforms Active Learning”. Ingen med kendskab til det læringsteoretiske felt og til læreprocesser og deres kompleksitet i praksis (tænk lige på, hvorfor vi har uddannelser) ville skrive sådan en overskrift. Det er hype og bullshit!
For det første: hvad er ”AI tutoring”? Og hvad er ”active learning”?
Indenfor feltet omkring it, medier og læring har det til dato været umuligt at dokumentere og skabe evidens for it’s iboende læringspotentialer (generelt)!
For det første, fordi ”it” jo ikke er en meningsfuld enhed. It er alt og ingenting. ”It” er det man kalder for en monolitisk term, der får det til at fremstå, som om vi faktisk taler om ét fænomen. Det gør vi ikke. Fx er ChatGPT 4 ikke det samme som ChatGPT 01. Det samme gælder for ”AI”.
Dernæst, så giver det ikke mening at skrive at en eller anden form for tutoring outperformer aktiv læring! Det er jo decideret perverst (så perverst, at jeg blot lader lade denne sætning stå uden at forklare).
En anden bullshit indikator er, at forfatterne ’drypper’ referencer instrumentelt ud igennem artiklen (og nu kommenterer jeg ikke på deres valg af referencer, der er nemlig ingen state-of-the-art i artiklen).
Artiklen refererer fx til Wood, Bruner og Ross’ artikel fra 1976, men artiklen går ikke ind i referencen.
Nu har jeg ved et tilfælde netop selv læst den artikel, da jeg aktuelt sidder og udfolder ”stilladsering” begrebsmæssigt, og interesserer mig for, hvordan læringsteorier faktisk har forholdt sig til dette felt. Jeg holdt et oplæg i forgårs, hvor jeg havde den med på en slide (men kom ikke omkring det der). Som med alt andet, så er det læringsteoretiske felt naturligvis et felt med mange tilgange og forståelser. Og denne artikel om AI tutoring har hverken klassiske videnskabelige og akademiske begrebsudfoldelser, udfoldede positioneringer eller diskussioner.
Faktisk kan jeg slet ikke se, hvad der er preprint artiklens vidensbidrag, set i fht. den eksisterende viden i verden? Hvad er det for begreber om pædagogik, viden og læring, som denne artikel trækker på? Jeg kan heller ikke gennemskue, på baggrund af artiklen, hvad i alverden der egentlig er foregået? Altså, hvad er det pædagogiske og faglige setup? Og hvilket design for læring (og forståelse af det) er egentlig involveret her?
Helt grundlæggende mener jeg, at forfatterne ikke har forstået, hvad artiklen af Wood, Bruner og Ross’ fra 1976 handler om. Her lader jeg det ligge, at artiklen egentlig er publiceret i 1976, handler om børn, og jeg går med på antagelsen om, at det alligevel er relevant at overføre tanker og forståelser fra denne tekst til andre sammenhænge. Jeg mener, at det er væsentligt at forstå, at for disse forfattere – altså Wood, Bruner og Ross, så er fokus (og som jeg ser det, deres centrale bidrag):
”the intervention of a tutor is a scaffolding process”.
Hvordan forstår vi denne sætning? Personligt finder jeg, at sætningen er genial! Og hvis man tænker grundigt over den, så bliver den mere og mere vis: ”the intervention of a tutor is a scaffolding process”. Tænk lige over det 😊.
Jeg kan på ingen måde gennemskue, hvad en ”tutor” og”scaffolding processes” er i det lillebitte (i øvrigt – ifølge forfatterne - randomiserede kontrolforsøg), som artiklen ”AI Tutoring Outperforms Active Learning” laver en ALT FOR STOR, hypet og misvisende overskrift på.
Jeg kunne blive ved, men jeg har bare lyst til at skrive:
PLEASE, lad dog være med at dele denne preprintede ikke peer-reviewede artikel!
Hvis du alligevel virkelig føler trang til at studere ved selvsyn:
Preprint: AI Tutoring Outperforms Active Learning (2024)
https://eur02.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fassets-eu.researchsquare.com%2Ffiles%2Frs-4243877%2Fv1%2Ffbdffee2-6f13-4e62-a3a2-c6ccf4b7d5bc.pdf%3Fc%3D1716987198&data=05%7C02%7Cmih%40hum.ku.dk%7Ccabaf23b7b4f4fa8d4a608dcf9850ca4%7Ca3927f91cda14696af898c9f1ceffa91%7C0%7C0%7C638659597426311684%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C0%7C%7C%7C&sdata=LCuQojOG8OGiP%2F5K6a2EFhXceVS9%2Fj9rMgYzsCF0mWo%3D&reserved=0
Og, så ønsker jeg jer en dejlig dag 😊
Tak for indlægget. Desværre er min oplevelse, at alt for mange løber med. Ikke mindst fordi det bliver et (politisk) mål i sig selv at inddrage AI i undervisning og vejledning, uden egentlige didaktiske overvejelser hvordan det kan bidrage til læring.